Om EuRefa

Om EuRefa

EuRefa bliver stiftet i 2011 af Henrik Storm, som ønsker at skabe et professionelt og uafhængigt kølefirma, der bedst kan varetage kundernes interesser.

Vi er specialiserede i større industrielle køleanlæg og vi har kunder i hele Danmark.

I 2013 udvider EuRefa med et søsterselskab, EuRefa Nord ApS, som er beliggende i Støvring ved Aalborg. Afdelingen er vores base for installation af køleanlæg og servicering i Jylland.

Vores ansatte har opnået kompetencer fra andre kølefirmaer, heriblandt fra Sabroe & Søby køleteknik, York og GEA Grenco. Vi er således et meget kompetent team. EuRefa leverer kvalitetsprodukter og yder en top service, hvor vi varetager flest mulige opgaver inden for industrielle køleanlæg.

Vi følger hele tiden udviklingen indenfor vores fag. Vi sender vores montører på kurser blandt andet i Tyskland og Holland, vi kan derfor altid levere optimerede køleanlæg, som er energibesparende og som kræver mindre vedligeholdelse.

I dag står EuRefa som en stærk aktør i kølebranchen. Med et professionelt netværk blandt kunder, leverandører og andre brancher, besidder teamet de kompetencer der skal til for at opfylde kravene i branchen.

Vi tilbyder installationer af nye køleanlæg, lovpligtige serviceeftersyn, og vi vores tilbud er altid tilpasset vores kunders behov.

Vi installerer og servicerer køleanlæg i bla.:
– Lufthavne
– Biografer
– Hoteller
– Kontorbygninger
– Medicinal og fødevareindustrien
– Hospitaler
– Trykkerier
– Indkøbscentre
– Varehuse
– Transportvirksomheder
– Restauranter
– Skibe
– Bryggerier
– Serverrum
– m.fl.

Værdigrundlag

EuRefa er grundlagt som en bæredygtig virksomhed. Som virksomhed har vi et stort ansvar over for vores kunder og samfundet. Derfor har vi også nogle grundlæggende værdier, vi alle arbejder efter.

  • CSR – Vi har et samfundsansvar, hvor vi tager hensyn til vores medarbejdere, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima, samt vores kunders interesser ikke mindst. Vi diskriminerer ikke, vi ansætter den bedst egnede uanset ophav. I vores firma respekterer og hjælper vi hinanden.
  • Faglighed – Vi sætter en stor ære i at være blandt de fagligt dygtigste i branchen. På den baggrund er vi meget aktive i efteruddannelse af vores personale. I forlængelse af fagligheden vægter vi også en innovativ mentalitet højt. Når en nytænkende mentalitet bliver komplementeret af en høj faglighed, sikrer det vores kunder de bedst tænkelige løsninger, som også er fremtidssikret.
  • Attraktiv arbejdsplads – Det vigtigste i EuRefa er vores medarbejdere. De dygtige og professionelle medarbejdere udgør et stærkt team som sikrer vores kunders tilfredshed. Vores medarbejdere er blandt de bedste i branchen og derfor deltager de aktivt i beslutningerne der vedrører vores kunder.
  • Bæredygtig køl – Selvom køleanlæg ikke altid går hånd i hånd med miljøvenlig aktivitet, mener vi sagtens, at disse ting kan forenes. Gennem vores innovative mentalitet og høje faglighed er vi blandt de førende i forhold til at skabe de bedste løsninger med fokus på minimal belastning af miljøet. Se vores produkter eller kontakt os for nærmere information.
  • Konkurrencedygtighed – Når vi i EuRefa engagerer os i et projekt, er det altid med kvalitet som øverste prioritet. Gennem vores internationale netværk af markedsførende producenter kan vi dermed levere løsninger af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
  • EuRefa offentliggører ikke navnene på vores kunder på hjemmesiden. Såfremt I ønsker at vide mere om vores nuværende anlæg, er I velkomne til at kontakte os pr. telefon eller mail.

Administration

EuRefa ApS
Vævergangen 22D
2690 Karlslunde

70 20 30 93
kontakt@eurefa.dk

Region øst

EuRefa ApS
Vævergangen 22D
2690 Karlslunde

Cvr. nr. 33 78 27 13
Sydbank 6821 1020828

70 20 30 93
kontakt@eurefa.dk

Region nord

EuRefa Nord ApS
Buderupholmvej 5
9530 Støvring

Cvr. nr. 25 29 71 80
Sydbank 6818 1092872

70 20 30 93
kontakt@eurefa.dk

  • Dansk
  • English